Utopia Is Only The Beginning
Fotografiet står stærkere end nogensinde og regnes som et af de vigtigste medier i det 21. århundrede. I Tokyo inviteres du ind i et visionært fællesskab, hvor fotografiet fungerer som laboratorium, refleksionsrum og strategi for at forstå og forme verden. Kurset samler fotografer og kunstnere, der vil forskyde normer, åbne strukturer og styrke fotografiets position i den globale visuelle kultur. Her arbejder vi med fortælling og formidling, der ikke blot forklarer, men forstyrrer og forvandler, så nye erkendelser og ny kreativ praksis kan opstå.

TOKYO / Mette Frandsen
3 til 15 februar 2026
(Rejsedage inkluderet)

Tokyo er en levende kultur, der bygger på traditioner, fortolkninger af skønhed, rytmer, ritualer og en særlig væren i verden og kurset integrerer dette som et bærende element. Du får indblik i japansk æstetik, disciplin, opmærksomhed, materialitet og hverdagslige gestusser, som vil være med til at påvirke din måde at skabe, se og forstå billeder på.

Indhold og metode
Kurset hviler på tre centrale søjler: mødet med Tokyos fotografiske og kunstneriske økosystem, daglig praksis i byens rum og kultur, samt arbejdet med et personligt projekt, eller flere, der udvikles under hele opholdet.

Du introduceres til japansk fotografi gennem historien og nutiden, og du møder både institutioner, gallerier, foto -og kunstbogmiljøer og fotografer, som arbejder med og i og fotografiets mange retninger. Tokyo bliver dit atelier og hver dag bevæger vi os i byrummet, og du får specifikke opgaver og deltager i både individuelle og samarbejdsbaserede øvelser for at udfordre din praksis og dine etablerede greb og du modtager kontinuerlig sparring og feedback gennem hele opholdet.

Højdepunkter i programmet
Den præcise dagsplan offentliggøres efter endelige bekræftelser, men indholdet omfatter:

Introduktion til Tokyo
En guidet introduktion til byens rytme, kultur, gestus’ og strukturer, som danner grundlag for det fotografiske arbejde.

Tokyo Photographic Art Museum
En hel dag på Japans vigtigste institution for fotografi. Udstillinger og samlinger danner afsæt for samtaler om samtid, historie og japansk billed-kultur.

Reminders Photography Stronghold
Workshop i Photobook as Object, med fokus på materialitet, sekvens, installation og japansk bogtradition.

Gallerier i Tokyo
Besøg hos Taka Ishii Gallery Photography, Zen Foto Gallery, Photographers’ Gallery, Kula Photo Gallery og aktuelle projektrum i Roppongi, Ebisu og Shinjuku -udvalgte steder møder vi også galleristerne / ejerne / kuratorer.

Fotobogskultur
Besøg hos Daikanyama Tsutaya Books, NADiff og udvalgte kunstboghandlere. Mulighed for research, indkøb og natlæsning. En aften dedikeres til at udforske både nye og sjældne japanske fotobøger i en stor bog og magasinbutik.

Byen som laboratorium
Praksis i Shibuya, Shinjuku, Asakusa, Akihabara, Nakano og Koenji. Opgaverne bevæger sig mellem timebaserede udfordringer, dagsprojekter, natteøvelser og mikro-samarbejder. Fokus på rytme, bevægelse, lys, nærvær og møder med byen i både intensitet og stilhed.

Udflugt til yderkanten af Tokyo eller nærliggende japansk by
En hel dag uden for centrum, hvor tempo, miljø, kultur og visuelle strukturer skifter. Mulige destinationer er Kamakura, Enoshima eller Kawagoe, afhængigt af endelige aftaler. Turen giver en ny rytme til projektarbejdet og åbner for motiver og stemninger, som ikke findes i det centrale Tokyo.

'Japan uden Tokyo’ Mulighed for en 1-3 dages ekspedition uden for Tokyo, hvor du møder en anden del af Japan og derved udvider dit kulturelle og visuelle felt.

Møder med japanske fotografer
Præsentationer af deres projekter og arbejdsmetoder samt indblik i fotografiets rolle i Japan i dag.

Individuel opgave
Du får din personlige opgave i Tokyo, som danner grundlag for et samlet projekt, der udvikles gennem hele opholdet og afsluttes i en mikro-udstilling.

Mikro-udstilling
En mindre gruppevis præsentation af projektarbejdet som afslutning på workshoppen. Fokus på form, fortælling og processen i mødet mellem fotografi og japansk kultur.

Praktisk information
Pris: 14.995 kr. ekskl. moms / 2000 Euros (ex. VAT)
Periode: 3 til 15 februar 2026
Minimum otte deltagere for gennemførsel. Depositum betales ved tilmelding. Restbeløbet opkræves, når tilmeldingskravet er nået. Hvis kurset ikke gennemføres, tilbagebetales depositum. Efter 15 december 2025 kan tilmelding og betaling ikke refunderes.

Du skal derudover forvente egne udgifter til fly, ophold, mad, drikke og personlige indkøb. Februar er off season i Tokyo med markant lavere priser på fly, overnatning og mad.

For tilmelding af kursus:

Yderligere information, kontakt:
mette@mettefrandsen.com
Telefon: +45 22 58 66 39

Kurset gennemføres kun ved minimum otte deltagere. Vent med at købe flybilletter, indtil du modtager endelig bekræftelse fra mig den 15 dec. 2025

Sign Up Now